En bil skal repareres i ny og næ. Jo ældre bilen bliver, desto større er sandsynligheden for, at noget skal skiftes eller repareres. Når det sker, skal man altid være opmærksom på, hvad der er sket, og hvordan det er sket. På den måde kan man nemmest finde ud af, om det er en selv, der er bedst og hurtigst til at fikse det, eller man måske skal have en professionel autospecialist til at kigge på bilen. Den ene løsning kan selvfølgelig være billigere end den anden, men er det en større reparation, kan det måske ikke helt betale sig at gøre det selv.

Gør det selv

En stor del af reparationerne på din bil kan du selv ordne. Det kræver bare, at du ved, hvad du laver, og at du tager bestik af situationen et godt stykke tid før, at du sætter gang i at skille bilen ad. Tag et grundigt kig på problemet og vurder derudfra, om du har nok styr på automekanik til at kunne ordne det.

Er det eksempelvis et flad hjul eller en vinduesvisker, der er knækket, kan du højst sandsynligt godt give dig i kast med at reparere på det. Men er det lidt mere komplekse ting som montering af et anhængertræk, eller at airconditionen i bilen skal skiftes, så kan det godt være, at du skal have lidt hjælp med på vejen.

Tag et kig her på gør-det-selv-reparationer og se, om det er noget, du tør begive dig ud i. Det er ganske vist en autospecialist, der giver råd og vejledning, men én ting er, hvad han er gør, en anden er, om du kan følge med.

 

Hyr en professionel

 

Hvis du opdager et problem på bilen, og du vurderer, at det er for komplekst eller stort et problem til, at du selv kan begive dig ud i reparationer, så er det bestemt ingen skam at overgive bilen til en professionel automekaniker. Ofte betyder det, at bilen får de helt rigtige reservedele, og at den bliver samlet ordentlig igen bagefter.

 

Til gengæld betyder det så også, at prisen bliver lidt dyrere. Er det dig selv, der reparerer på bilen, kan du sikkert finde reservedelene til en billig pris, og så skal du ikke betale for arbejdskraft. Men når du får en autospecialist til at gøre arbejdet, så sikrer du dig samtidig, at det bliver gjort ordentligt, og at der en vis garanti på det samme.

 

For dig som bilejer handler det i høj grad om, hvorvidt du synes, du er en habil automekaniker nok, til at du kan ordne bilen. Hvis det er et ja, så tænk lige en ekstra gang over, hvad det koster, hvis det går galt. Du skal turde løbe en risiko. Hvis du derimod ikke tør løbe nogen risiko ved eget arbejde, så få fat i din lokaleautomekaniker. Så er du i hvert fald sikker på, at det ikke er dig selv, der laver fejlen.

Author

kristian@move-marketing.dk
Total post: 56