Efterhånden bliver der hele tiden designet nyt legetøj til børn hurtigere, end man kan nå at følge med. Og med det meste af dette nye legetøj gælder det, at det gerne må være så farverigt, avanceret og teknologisk kompliceret som overhovedet muligt. Børnene vil nemlig gerne have mere end før – eller vil de? Måske er børnene i virkeligheden ligeglade, når det kommer til stykket. Børn har nemlig ført og fremmest brug for en kapsel, der kan rumme deres fantasi. Og det er denne funktion, som legetøjet tjener.

Der er altså ikke nødvendigvis nogen grund til at vælge det dyreste, mest blinkende og mest larmende legetøj. Tværtimod er denne metode næppe gavnlig for hverken forældre eller for børn. Forældrene skal nemlig bruge en masse penge og udholde en masse larm, imens børnene langsomt mister evnen til selv at tænke og fokusere på noget i længere tid ad gangen. Vælger man noget mere simpelt og klassisk, så vil man som forælder opdage, at børnene sagtens kan tænke og handle på egen hånd, også uden meget andet end et stykke trælegetøj i hånden. Dette stykke legetøj kunne for eksempel være en gyngehest.

Gyngehesten går aldrig af mode

Gyngehesten er et legetøj, som vi kender helt tilbage fra de forrige århundreder. Konceptet bag gyngehesten er nemlig så simpelt, at det taler til alle mennesker, uanset økonomisk og social status eller tidsperiode. Den hestelignende stol skåret ud i træ giver muligheden for, at man kan gynge frem og tilbage imens man sidder på den, og på den måde få indtrykket af at sidde på en hest, som galopperer fremad. De klassiske gyngeheste er i langt de fleste tilfælde lavet af træ, men nu er der også begyndt at komme eksempler på andre former for de kunstige heste. For eksempel kan man få gyngeheste lavet af plastik. Disse er en smule lettere og lidt mere kreative at se på, end gyngehesten, der er fabrikeret i træ.

Gyngeheste er en god måde for dit barn at aktivere sin fantasi på. I stedet for at alt bliver gjort for dem foran fjernsynet eller iPaden, så er de nemlig her nødt til selv at tænke og finde på. Selve gyngehesten er selvfølgelig tilgængelig for dem i sig selv, men historien bag legen er de nødt til selv at kreere. På den måde skaber de en eventyrverden, og udnytter deres kreative gen. Det kan måske lyde simpelt, men denne form for leg kan komme dem til gode senere i livet. Her vil de nemlig få brug for en veludviklet fantasi i mange forskellige situationer – både i skolen og senere hen på arbejdsmarkedet. Tænk derfor uden for boksen, og giv dit barn en gyngehest.

Author

kristian@move-marketing.dk
Total post: 55